PL_Hjemmeside_Svømning.jpg

SVØMNING

12-09-2016

Bronze til svømmer Jonas Larsen

Jonas Larsen, Valby, vandt mandag aften bronze i favoritdisciplinen 150 m medley ved PL i Rio.Jonas Larsen med bronzemedaljen

 

Danmarks anden paralympiske medalje på to dage blev mandag aften en realitet, da 24-årige Jonas Larsen svømmede sig til en tredjeplads i det paralympiske bassin i Rio. Den danske svømmer var på forhånd udset som et godt bud på en dansk medalje i disciplinen 150 m medley, og han indfriede forventningerne i tiden 2.33.67.
 
- Det er det største nogensinde. Det er svært rigtigt at beskrive, hvordan jeg har det lige nu. Det er fire års hårdt, hårdt arbejde, der lykkes i dag, siger Jonas Larsen, der er født med PFFD (en ikke-arvelig medfødt defekt, der kan påvirke bækkenet, hofteknoglerne og lårbenet).
 
New Zealands Cameron Leslie vandt guld i tiden 2.23.12, der er ny verdensrekord, mens kinesiske Zhipeng Jin tog sølvet med en tid, der var syv sekunder bedre end danskeren.
 
- Jeg var rigtig godt med på de første 100 m, men jeg manglede den sidste finish i dag. Men det er svært at ærgre sig, når jeg står her med en medalje, siger Jonas Larsen.
 
Bronzemedaljen fik han overrakt af den danske PL-legende John "Piskeriset" Petersson, der har været paralympisk mester i disciplinen og nu er næstformand i den internationale paralympiske komité (IPC). De to har kendt hinanden, siden Jonas Larsen var bare fem år gammel.
 
- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse for alle os, der har fulgt Jonas fra starten. Det var fantastisk at få lov til at hænge medaljen om halsen på ham, for jeg ved, hvor meget arbejde, der ligger bag den, siger John Petersson.
 
For Jonas Larsen byder tirsdagen på hvile, inden han onsdag er tilbage i Olympic Aquatics Stadium for at svømme 50 m bryst. Senere på ugen gælder det 50 m ryg og 100 m fri.
 
Fakta om Jonas Larsen
Idræt: Svømning (SM4)
Alder: 24 år
Handicap: Medfødte arm- og bendefekter (PFFD)
By: Valby
Klub: Ishøj Svømmeklub
 

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram