vinderen.jpg

RIDNING

11-05-2016

De danske paradressurryttere viste PL-form i Mannheim

De fire danske ekvipager, der stillede til start i Mannheim, viste overbevisende form og red flotte bedømmelser og placeringer hjem.

 

Holdbillede fra Mannheim

Sammenlagt blev det danske hold nummer to i holdkonkurrencen med 424,561 %, kun 0,2 % efter Tyskland på førstepladsen med 424,731 %. Norge fik en tredje plads med 420,670 %.

 

I freestyle i grad III blev Annika Lykke Dalskov Risum nr. 1 med 76,600 %. I grad IV blev Line Kongensgaard nr. 3 med 72,050 %. I grad II blev Caroline Cecilie Nielsen nr. 4 med 73,350 % og i grad 1.b Blev Stinna Tange Kastrup nr. 4 med 72,650 %

 

Landstræner David Amager er meget tilfreds med de danske resultater i Mannheim.

– De danske ryttere er i super form her fire måneder før PL i Rio. De er alle gået til opgaverne på en utrolig professionel måde og har været meget velforberedte til konkurrencerne i år. Der er stadig ting, vi kan optimere på, og derfor er jeg sikker på, at vi kommer til at stå som en af de stærkeste nationer til PL i Rio i paradressur.


Imponerende comeback

Den dobbelte bronzevinder fra PL i London, Annika Lykke Dalskov Risum, leverede et overbevisende comeback. Det var hendes første internationale start i denne sæson på Aros A’ Fenris, der har døjet med flere skader, og hun var naturligvis både glad og stolt:

 

– Det var et helt fantastisk stævne i Mannheim, og jeg nød at være tilbage i sadlen og repræsentere de danske farver. Vi havde et rigtig godt sammenhold på holdet, og alt fungerer. Lige fra vores fantastiske hestepassere til fysioterapeuten, landstræneren og holdlederen. Dette gør, at vi som atleter får de bedste muligheder for at kunne koncentrere os og præstere bedst muligt i konkurrencen.

 

De fire deltagende danske ekvipager var: 

  • Stinna Tange Kaastrup og Horsebo Smarties
  • Caroline Cecilie Nielsen og Leon
  • Annika Lykke Dalskov Risum og Aros A’ Fenris  
  • Line Kongensgaard og Laponio

 

Alle resultaterne kan ses på http://www.maimarkt-turnier.de/


Se også flere billeder og reaktioner på https://www.facebook.com/paradressur.dk

 

 

Næste gang rytterne skal i aktion bliver til DM på Broholm i dagene 16.-18. juni 2016.

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram