PL_Hjemmeside_Bordtennis.jpg

POLITIK

23-08-2016

CAS-afgørelse sender yderligere seks danske atleter til de Paralympiske Lege

Den internationale sportsdomstol CAS har afvist Ruslands anke af udelukkelsen fra IPC. Afgørelsen betyder, at Danmark får yderligere seks atleter med til PL i Rio, der starter 7. september.

 

Det danske PL-hold skal udvides med tre atletikudøvere, en svømmer og to cykelryttere. Det står klart, efter CAS i dag har afgjort, at den internationale paralympiske komités beslutningen om at udelukke de russiske atleter ikke er i strid med gældende juridiske regler.

 

DHIF-formand Karl Vilhelm Nielsen er tilfreds med afgørelsen.

- Vi har hele vejen igennem støttet op om IPC’s meget klare linje over for Rusland, og vi er tilfredse med, at CAS ikke underkender den. Det kan opleves som uretfærdigt over for de atleter, der ikke har snydt, og som udelukkes på grund af den ekstremt dårlige ledelsesmoral, men det er den pris, der her må betales, for at idrætten kommer på rette vej, siger han.

 

Den sportslige konsekvens af Ruslands udelukkelse fra IPC er, at 267 russiske kvotepladser til de Paralympiske Lege skal fordeles mellem de øvrige deltagerlande. Det puslespil har resulteret i, at det danske hold udvides fra 15 til 21 atleter.

 

- Sportsligt er det meget spændende. Vi har stærke kort i baghånden i de tre discipliner, og det er en gave, at flere af vores atleter får lov til at vise sig frem på den største scene, siger Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i DHIF og chef de mission for det danske PL-hold.

 

DHIF forventer at sætte navn på de seks deltagere i denne uge.

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram