PL_Hjemmeside_Ridning.jpg

RIDNING

15-09-2016

Dansk fjerdeplads til paradressur-landsholdet i Rio

Det blev til en flot fjerdeplads til det danske paradressur-landshold i Rio. Det stod klart, da grad II- og grad IA-rytterne havde redet deres individuelle test torsdag. Holdresultatet blev afgjort ved sammenlægning af holdenes tre bedste resultater fra hhv. team test og indv. test, og sølvvinder Susanne Jensby Sunesen (grad III), Annika Lykke Dalskov Risum (grad III), bronzevinder Stinna Tange Kaastrup (grad IB) og Caroline Cecilie Nielsen (grad II) har sammen sikret Danmark en flot fjerdeplads i holdkonkurrencen. Guldet gik til Storbritannien, sølvet til Tyskland og bronzen til Holland. Fredag rider alle fire danskere kür om de sidste individuelle medaljesæt.

 

Fjerdeplads til Danmark

Efter Caroline som sidste dansker havde redet indv. test torsdag, stod det klart, at Danmark samlet havde 428,229 point i holdkonkurrencen. Hvorvidt det ville række til en medalje, måtte vi dog vente til efter grad IA-rytternes individuelle test med at få afgjort, og der skulle ske markante forværringer i de hollandske og belgiske præstationer, hvis danskerne skulle have bronze. Det skete for Belgien men desværre ikke for Holland, og Danmark sluttede på fjerdepladsen blandt de 14 nationer efter Storbritannien med guld, Tyskland med sølv og Holland med bronze. Alligevel er landstræner David Amager fuldt ud tilfreds.

 

- Det er helt vildt, hvad vores ryttere har præsteret. Havde det her været for fire år siden havde vi vundet guld – niveauet er bare blevet tårnhøjt, og vi er rigtig godt på vej. Rytterne har bare været så velforberedte og klar på opgaven, og de er stadig i en opadgående udviklingskurve – de kan nå så langt de kommende år. Og vi har allerede to individuelle medaljer i hus, og jeg er overbevist om, at chancerne er gode for mere metal i morgen, sagde David Amager.

 

Alle danske ryttere kæmper om individuelle PL-medaljer fredag

Fredag er sidste konkurrencedag i paradressuren, og her er det kür-programmerne, der skal rides. I grad III har vi sølvvinder Susanne Jensby Sunesen og Annika Lykke Dalskov Risum til start, mens bronzevinder Stinna Tange Kaastrup skal ride i grad IB, og Caroline Cecilie Nielsen er klar i grad II. Så der er gode chancer for, at paradressurrytterne ikke er færdige med at vinde medaljer til Danmark.

 

Fredagens program for rytterne
Annika Lykke Dalskov Risum, Otterup - kür kl. 9.16
Susanne Jensby Sunesen, Thisted -  kür kl. 9.32
Stinna Tange Kaastrup, Odense - kür kl. 18.24
Caroline Cecilie Nielsen, København - kür kl. 20.38

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram