resultater

KØRESTOLSRUGBY

25-04-2016

Den paralympiske drøm brast

Det lykkedes desværre ikke for det danske landshold i kørestolsrugby at sikre sig en plads ved de Paralympiske Lege i Rio. Overmagten fra USA var for stor i kvalifikationsturneringens afgørende semifinale, som Danmark tabte klart 44-56.
  

Danmark havde efter nederlag til Frankrig i de indledende kampe bragt sig selv i en meget svær position inden dagens semifinale ved den paralympiske kvalifikationsturnering i Paris. Seks hold kæmpede om de sidste to pladser ved legene i Rio, og med nederlaget skulle Danmark møde turneringens klare favorit, USA, allerede i semifinalen.

  

Troede på sensationen

Trods en rigtig god indledende kamp mod amerikanerne,  der resulterede i et knebent dansk nederlag på 45-50, så skulle der nærmest et mirakel til, hvis det skulle lykkes for Danmark at sende verdens nummer to ud af PL-kampen i dag. Men de danske spillere gik trods svære odds på banen med gejst og optimisme. Det bar frugt, og Danmark havde teten i størstedelen af første periode og førte frem til stillingen 9-8. Et par ærgerlige fejl og udvisninger blev dyre og sendte USA til pause med en 12-10-føring. Den blev hurtigt udbygget, og anden periode blev dyr for Danmark, der kunne gå til halvlegspause bagud 20-27.
Det store forspring var for svært for danskerne at hente, og de to sidste perioder var præget af for mange fejl og for stor forskel på de to hold, og slutresultatet blev en komfortabel amerikansk sejr på 56-44. Dermed brast den danske drøm om PL i Rio, som ellers havde synes inden for rækkevidde.   

 

For stor mundfuld

– Vi er selvfølgelig superærgerlige og skuffede over at have tabt. Jeg synes, vi kæmper sindssygt – jeg er virkelig stolt af drengene. De prøver hele tiden derinde, men vi må også bare konstatere, at vi er oppe imod verdens nummer to, og selv om vi var rigtig tæt på i går, så mangler vi det sidste fysiske og mentale overskud til for alvor at kunne presse amerikanerne i dag, lød efterrationaliseringen fra landstræner Torben Nygaard umiddelbart efter kampen.

  

Han blev suppleret af Sebastian Frederiksen:
– Jamen, vi er triste – hele holdet er ret nede lige nu. Vi spiller en god kamp i dag, men USA er bare et bedre hold end os. Vi tabte reelt i kampen mod Frankrig forleden – det gjorde, at vi endte med at få USA i semifinalen, og det vidste vi ville blive virkelig svært. Vi prøvede at holde os lige med dem så længe som muligt i dag, men det lykkedes kun i første periode. Vi bliver ved med at kæmpe, men vi laver for mange fejl, og så kører de fra os.

  
I Dansk Handicap Idræts-Forbund ærgrer elitechef Michael Møllgaard Nielsen sig over, at Danmark ikke bliver repræsenteret i kørestolsrugby ved de Paralympiske Lege i Rio:
– Vi er naturligvis rigtig skuffede sammen med spillerne lige nu. Det havde haft rigtig stor betydning at have en holdsport som kørestolsrugby med i Rio, og jeg synes, at holdet havde fortjent at komme med. Vi og de har satset stort gennem de seneste år, og det er klart, at det er virkelig ærgerligt, at kvalifikationen nu er glippet. Men i det store perspektiv må vi stadig glæde os over, at landsholdet på få år har rykket sig op i verdenstoppen og har en stor fremtid foran sig.

  
I alt kæmpede seks hold i den paralympiske kvalifikationsturnering i Paris, og de to sidste billetter til de Paralympiske Lege i Rio til september gik til Frankrig og USA.
 
 
Se reaktioner fra de danske spillere i On-sports indslag: 

  

 

 De danske spillere: 

 

  • Kurt Busk, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Martin Kaas Klespe Hansen, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Jesper Krüger, Aarhus Burnouts
  • Kristian Bak Eriksen, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Jon Johanneson, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Thor Rønn Johansson, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Leon Jørgensen, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Mike Borgstrøm, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Sebastian Frederiksen, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Mark Peters, Parasport Frederiksberg - Falcons
  • Mikkel Schöttel, Aarhus Burnouts

  

 Staff: 

  • Torben Nygaard, landstræner
  • William Bond, team manager
Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram