resultater

MEDALJEBONUS

27-05-2016

Medaljebonus fastsat

Størrelsen på atleternes medaljebonus til sommerens OL og PL i Rio fastholdes på samme niveau som i London bortset fra bronze, der bliver opjusteret.

 

 

De atleter, der kommer på podiet i Rio, får ikke kun en medalje med hjem til Danmark. De kan også se frem til, at der tikker en medaljebonus ind på kontoen som anerkendelse for deres præstation. Team Danmarks bestyrelse har fastsat en medaljebonus til sommerens OL i Rio, og det betyder, at der vil blive udbetalt 100.000 kr. for en guldmedalje, 70.000 kr. for en sølvmedalje og 50.000 kr. for en bronzemedalje. Ved OL i London blev der udbetalt 35.000 kr. som bonus for en bronzemedalje.
 
Derudover differentierer medaljebonussen mellem individuelle discipliner og holdidrætter (håndbold og fodbold). Her vil medaljebonussen indgå som et samlet beløb – en holdbonus - i den bonusordning, som forbundene har aftalt med spillerne. Holdbonussen er derfor et særskilt tillæg til evt. aftaler, spillerne har indgået med specialforbundene. For håndbold og fodbold udgør bonussen ved OL i Rio, 750.000 kr. for guld, 500.000 kr. for sølv og 250.000 kr. for bronze.  
 
”Eliteidræt er med til at samle Danmark på tværs af køn, alder og geografi, og det bliver meget tydeligt til et OL, hvor vi i fællesskab står bag det danske OL-hold. Grundlæggende vil vi helst investere Team Danmarks ressourcer i at give atleter, trænere og specialforbund de bedst mulige forberedelser til OL, men atleterne kæmper stenhårdt i mange år for at kunne præstere til OL og giver os alle sammen oplevelser, vi aldrig glemmer. Det har en stor værdi for et samfund som det danske, og derfor vil vi gerne give en økonomisk anerkendelse, når atleterne bringer medaljer hjem til Danmark.” siger Team Danmarks formand, Frank Jensen.
 
Paralympisk bonus på plads
Team Danmarks bestyrelse har også fastsat medaljebonussen til de Paralympiske Lege, der afholdes i september i Rio. Medaljebonus til PL-atleter er et relativt nyt initiativ. OL i Beijing i 2008 var første gang, Team Danmark uddelte medaljebonus for PL-medaljer. Beløbet til PL-atleterne blev opjusteret i 2012, og ved PL i 2016 er medaljebonussen fastsat til 50.000 kr. for en guldmedalje, 35.000 kr. for en sølvmedalje og 25.000 kr. for en bronze. I forhold til PL i 2012 er det en opjustering af bonussen for en bronzemedalje, som tidligere lød på 17.500 kr.  
 
Fakta: Danske medaljer
OL i London 2012: To guldmedaljer, fire sølvmedaljer og tre bronzemedaljer
OL i Beijing 2008: To guldmedaljer, to sølvmedaljer og tre bronzemedaljer
PL i London 2012: En guldmedalje og fire bronzemedaljer
PL i Beijing 2008: To guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje
 

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram