Stinna Tange Kaastrups anden medalje i paradressur stjal opmærksomheden fredag, men også tre danske svømmere var i aktion - ingen af dem nåede dog videre til finalerne.
Med Stinna Tange Kaastrups bronzemedalje i kür er Danmark nu oppe på seks medaljer:
Guld
Peter Rosenmeier, bordtennis (single)
Sølv
Susanne Jensby Sunesen, dressur (mesterskabsklasse)
Daniel Wagner, atletik (100 m løb)
Bronze
Jonas Larsen, svømning (150 m medley)
Stinna Tange Kaastrup, dressur (mesterskabsklasse)
Stinna Tange Kaastrup, dressur (kür)
SVØMNING
Tre danske svømmere var i dag i vandet på de korte distancer, men ingen af dem kvalificerede sig videre fra de indledende heats.
Tættest på var Jonas Larsen, Valby, der blev nummer 9 samlet i 50 m ryg. Et lidt skuffende resultat, særligt i betragtning af, at tiden 44,18 sek. var 2,5 sekund fra hans personlige bedste.
Niels Korfitz Mortensen, Aarhus, blev samlet nummer 12 i 50 m fri i tiden 28,40 sek., en tid lige under hans personlige rekord.
Amalie Vinther, Thisted, endte ligeledes som nummer 12 i 50 m fri, for hendes vedkommende i tiden 33,89 sek.
Program for lørdag den 17. september - dansk tid
Lørdag er der for sidste gang danskere i aktion ved legene i Rio, og opmærksomheden samler sig især om Daniel Wagner, der i længdespring skal forsøge at tage sin anden medalje. Daniel måtte for nyligt se sin verdensrekord blive slået af tyske Heinrich Popow, så konkurrencen i toppen bliver tæt. Hold også øje med svømmeren Niels Korfitz Mortensen i favoritdisciplinen 200 meter medley.
ATLETIK
Frida Jersø, København - diskos, direkte finale, kl. 15.10
Daniel Wagner, Vejle - længdespring, direkte finale, kl. 15.42
SVØMNING
Niels Korfitz Mortensen, Århus - 200 m medley indledende kl. 14.57, finale kl. 22.43
Amalie Vinther, Thisted - 200 m medley indledende kl. 15.08, finale kl. 22.51
Jonas Larsen, Valby - 100 m fri indledende kl. 15.56, finale kl. 00.28