resultater

OVERBLIK

10-09-2016

Tredje konkurrencedag: Medaljer på vej

God dansk konkurrencedag ved PL i Rio: I bordtennis spillede både Sophie Walløe, Søborg, og Peter Rosenmeier, Aalborg, sig i semifinalen. Og på atletikstadion løb Daniel Wagner, Vejle, sig i finalen i 200 meter, mens Christoffer Vienberg, Allerød, PL-debuterede med en flot femteplads i 1500 meter.

  

Sophie Walløe 

BORDTENNIS
16-årige Sophie Walløe, Søborg, spillede et brag af en kamp mod den australske OL-spiller og treer på verdensranglisten, Mellissa Tapper. Australieren vandt de to første sæt, men bakket op af et medlevende publikum åd PL-debutanten sig tilbage i kampen, og vandt de sidste tre tætte set i en nervepirrende forestilling. Det betyder, at Sophie Walløe nu er kvalificeret til semifinalen, og i morgen skal møde verdensetteren, kinesiske Qian Yang. Det foregår kl. 18.30 dansk tid. 
- Det er det mest fantastiske nogensinde. Jeg tror der går lang tid før, jeg lige kommer ned på jorden igen. Det er så fedt. Jeg havde aldrig nogensinde drømt om, at det rent faktisk kunne lade sig gøre, og at jeg nu står her. Jeg kunne høre opbakningen, og jeg kunne bestemt også mærke det. Det gav genlyd i hele hallen.
 
Michael Jensen, Skovlunde, er ude af singleturneringen, efter et 3-2 nederlag til rumænske Bobi Simion i playoff-kampen om en plads i kvartfinalen, hvor han stod til at møde Peter Rosenmeier. Også Michael Jensen kæmpede sig tilbage efter at have været bagud med 0-2, men rumæneren var skarpest i de afgørende situationer og tog femte og sidste sæt.
- Lige nu er jeg ekstremt skuffet. Jeg ville virkelig gerne have spillet kvartfinale mod Peter senere, men sådan skulle det ikke gå. Stor tak til den danske opbakning i hallen, det var en stor oplevelse.
 
Resultatet betød så, at Peter Rosenmeier, Aalborg, skulle møde Bobi Simion i kvartfinalen. Det var tid til dansk revanche, og en tændt Peter Rosenmeier vandt stensikkert i tre sæt. Således er Peter Rosenmeier klar til semifinale i morgen formiddag, og enten guld- eller bronzekamp om eftermiddagen. 
- Det føles helt fantastisk. Kvartfinalen er altid en forfærdelig hurdle, og jeg var meget nervøs inden jeg gik i gang. Jeg har en rigtig god fornemmelse inden semifinalen i morgen. Den skal bare have fuld gas.
 
ATLETIK
Daniel Wagner, Vejle, sprintede sig videre til morgendagens finale i 200 meter (klasse T42) med en femteplads i tiden 25.26, som er ny personlig rekord.
- Det var sådan, det skulle være. Det var godt at mærke, at benene er der, og jeg er glad for at være i finalen uden at have givet mig fuldt ud. Jeg regner ikke med medalje i morgen, for jeg har haft fokus på 100 meter og længdespring i mine forberedelser, men jeg vil rigtig gerne under 25 sekunder.
 
Christoffer Vienberg, Allerød, fik en flot PL-debut i 1500 m løb (klasse T38) med en femteplads i tiden 4.26.27.
- Jeg er tilfreds med resultatet, men lidt skuffet over min tid, der var et stykke fra mit bedste. Det var en langsom start i dag, men jeg kunne ikke følge med, da de bedste satte turbo på efter 800 m.
Nu er PL ovre for Christoffer, der først blev "opdaget" for et halvt år siden, og stadig lærer at løbe kortere distancer:
- Det her har været den største oplevelse i mit liv. Jeg har helt sikkert fået mod på mere, og jeg skal nok vende endnu stærkere tilbage.
 
SKYDNING
Johnny Andersen, Hårlev, blev nr. 22 ud af 29 deltagere med 622,8 point i kvalifikationsrunden i 10 m stående luftriffel, hvor de otte bedste gik videre til finalen. Det var et pænt stykke fra Johnnys personlige rekord på 628 point.
- Det var 14 pladser for dårligt. Jeg er lidt skuffet. Træningen i går gik helt perfekt, men jeg havde lidt for mange nerver på i dag. Dem skal jeg have styr på til på tirsdag.
 

 


Program for søndag den 11. september 2016

 

Peter Rosenmeier er et godt bud på den første danske PL-medalje i morgen, men der er også atletik og svømning på programmet, og så er det første konkurrencedag for de stærke danske ryttere.
 
ATLETIK
Kristel Høj Walther, Lystrup - Diskoskast kl. 15.02 - direkte finale
Daniel Wagner, Vejle - 200 m finale kl. 00.08
 
BORDTENNIS
Peter Rosenmeier, Aalborg - Semifinale kl. 15.15 - finale/broncekamp ikke offentliggjort Sophie Walløe, Søborg, - Semifinale kl. 18.30
 
RIDNING
Annika Lykke Dalskov, Otterup - Team test kl. 15.00
Susanne Sunesen, Thisted - Team test kl. 15.00
Stinna T. Kaastrup, Odense - Team test kl. 19.00
 
SVØMNING
Niels Mortensen, Århus - 100 m fri Indledende kl. 16.12, finale kl. 00.29
Amalie Vinther, Thisted - 100 m fri Indledende kl. 16.20, finale kl. 00.36
 
Det fulde program for PL-konkurrencer med dansk deltagelse kan findes på http://2016.paralympic.dk/program

Hovedsponsorer
sponsor-jysk.jpg sponsor-pressalit.jpg
Paralympisk tøjpartner
Bestseller - Vera Moda og Jack N Jones

Facebook

Instagram

@stinnatange sammen med en glad og stolt familie🇩🇰👏🏼 Vi forstår dem godt☺️ #AllForStinna #AllForRio

A photo posted by Danmark til PL (@danmarktilpl) on

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paralympisk magasin

 

Dansk konkurrenceprogram